Det Norske Akademis Ordbok

snerperi

snerperi 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; snerperiet, snerperier
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
snerperiet
ubestemt form flertall
snerperier
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[snæ`rpəri]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av snerpe med suffikset -eri
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være snerpete
; overdreven, tilgjort bluferdighet eller ærbarhet
SITATER
  • til snærperi er Deres sind for rigt
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 138 1873)
  • [bluferdighet er:] det akkurat rigtige maal tilbageholdenhed – lige langt fra snerperiet som fra det modsatte
     (Arne Garborg Trætte Mænd 72 1891)
  • det var … ikke renessansens antatt glade hedenskap, men det borgerlige, hverdagslige snerperi som gjorde nakne kropper til et hovedtema i kunsten
     (Trond Berg Eriksen Den usynlige død og andre essays 41–42 1986)
2 
sjelden
 snerpete ytring, påfunn e.l.