smuske
verb
MODERAT BOKMÅLsmusket, smusket, smusking 
preteritum
smusket
perfektum partisipp
smusket
verbalsubstantiv
smusking
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[smu`skə]
ETYMOLOGI
muligens til musk
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
søle til
; smusse
SITAT
-
han havde aldrig nedladt sig til at smuske sine fingre ved at befatte sig med praktiske forretninger