Det Norske Akademis Ordbok

smie

smie 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; smien / smia, smier
genus
maskulinum / femininum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
smien / smia
ubestemt form flertall
smier
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[smi:`ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt smiðja 'smie, smedverksted', jf. tilsvarende dansk form smedje, av gammeldansk smedie, smidie
BETYDNING OG BRUK
1 
smeds verksted
; bygning innrettet til smiing, særlig av jern
SITATER
  • smidjen er den industri-indretning, som hyppigst forefindes
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV,6 203)
  • smedens moder [kom] bort til smedien og bad ham komme hjem og spise til middag
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke-Eventyr (1866) 92)
  • jeg gik til smidjen og bad han vilde knække den nøddeskallen
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 42)
  • gruen [lå] tilbage af en nedbrændt smedje
     (Knut Hamsun Sult 2 1890)
  • over ilden i smidjen, der … var bygget af is og sne
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet II 21 1897)
  • smidju og bastu langs elvebredden … staar tomme og øde
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 409 1904)
  • Randi blev gaaende og svinse omkring i smia
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 58 1919)
  • nede i smia hamret det og banket, en grov, sterk røst sang i takt med hammerslagene
     (Oskar Braaten Opover 34 1924)
  • om dagen arbeidet jeg i smien
     (Aksel Sandemose Det svundne er en drøm 35 1946)
  • det Jon skulle lære nå, var å tynne en ljå. Ljåbladet skulle glødes i essen; så skulle eggen hamres ut. Dessuten skulle han reparere en sigd og en øks. Jon begynte å føle seg hjemme i smia nå
     (Vera Henriksen Ildens sang 699 2002)
  • han eide sin egen smie
     (Toril Brekke Bergskatt 191 2004)
2 
overført, brukt som annetledd i sammensetninger
 sted hvor det arbeides kreativt med utvikling av tanker, ideer (i gruppe)
 | jf. ordsmie, plansmie, tankesmie