smakke
substantiv
BØYNINGen; smakken, smakker 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
smakken
ubestemt form flertall
smakker
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sma`k:ə]
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk smacke, også med betydningen 'gaffelseil'
BETYDNING OG BRUK
sjøfart, om eldre forhold
flatbunnet og rundgattet lite seilfartøy av nederlandsk
type, vanligvis rigget som en galeas, med dekk for og akter og stort
åpent lasterom midtskips
SITATER
-
[handelen] bestod væsentlig i afskibning af trælast, … til Holland, paa hollandske smakker, der hentede lasten(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 16)
-
solbrændt og taterbrun sidder ombord i denne elendige smakke en unggut i skinnende blaa busserul med hatten saa stolt paa skakke