smøge
verb
BØYNINGsmøget, smøget, smøgning, smøging 
preteritum
smøget
perfektum partisipp
smøget
verbalsubstantiv
smøgning, smøging
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[smø:`gə]
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk smōken
BETYDNING OG BRUK
1
varme opp (teglstein) svakt før brenning
2
foreldet eller arkaiserende
SITATER
-
herren smøger og hans frue strikker
-
[vi kan] smøge vor pibe … i tøfler og røgelue