Det Norske Akademis Ordbok

sludder

sludder 
substantiv
BØYNINGet; sludderet
UTTALE[slu´d:ər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til sludre
BETYDNING OG BRUK
1 
sjelden
 det å sludre
UTTRYKK
slå sludder
gå snublende og usikkert
; svikte
; glippe
  • hans ben slog sludder
     (Bjørnstjerne Bjørnson På Guds veje 225 1889)
  • han vilde prate med mor og opmuntre henne litt, men tungen slo sludder i munnen på ham
     (Marie Hamsun Bygdebarn. Ola i byen 140 1928)
2 
vrøvl
; tøv
EKSEMPLER
  • sludder og vås
  • sludder og pølsevev!
SITATER
  • «Kvinden som samfundets tjenerinde». Hvad er det for noget sludder?
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 16 1877)
  • Molvik: «Barnet er ikke dødt; det sover.» – Relling: «Sludder.»
     (Henrik Ibsen Vildanden 241 1884)
  • sludder og tøv fra de unges side
     (Hans Petter Sjøli Mao, min Mao LBK 2005)
  • noen Nobelpris for dette sludderet får du i hvert fall ikke!
     (Lars Saabye Christensen Norske stiler LBK 2012)
2.1 
vrøvlete, tåpelig påfunn, tilstelning e.l.
; dumme greier
SITAT
  • middagsselskab og sludder bagefter
     (Sfinx Vi og Voreses 64 1899)
2.2 
gemyttlig samtale om løst og fast
; hyggelig prat
; sliddersladder
SITATER