skutel
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; skutelen, skutler 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
skutelen
ubestemt form flertall
skutler
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sku:`t(ə)l]
ETYMOLOGI
av norrønt skutill 'spyd'
BETYDNING OG BRUK
1
om forhold i norrøn tid
kastespyd
; harpun
| jf. selskutel
SITATER
-
i denne pold stænges [fangsten] med en almindelig stor sildenood, kastes af med en afkastnood, stikkes med skutel (harpun), og derved drages paa land(Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 1845/119)
-
fangst fra båt med skutill
2