Det Norske Akademis Ordbok

skuffe

Likt stavede oppslagsord
skuffe 
verb
MODERAT BOKMÅLskuffet, skuffet, skuffing
preteritum
skuffet
perfektum partisipp
skuffet
verbalsubstantiv
skuffing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sku`f:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig fra middelnedertysk schoven 'bedra'; se også skuffelse
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 bedra
; narre
SITATER
  • forlader eder ikke på nogen broder, thi hver broder skuffer visseligen
     (Jer 9,4 eldre oversettelse; 2011: hver bror farer med list)
  • [Isak] haver nu to gange skuffet mig
     (1 Mos 27,36 eldre overs; 2011: lurt meg)
  • mig skuffed øjet
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 154 1873)
  • refleksivt
     
    drog lille Edvard pusten lettere, eller skuffet hun sig?
     (Bjørnstjerne Bjørnson På Guds veje 367 1889)
  • det er kun skinnet, De lader Dem skuffe af
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 112 1914)
1.1 
i adjektivisk presens partisipp
 
skuffende
 om etterligning, gjengivelse
 slående
; livaktig
SITATER
  • på en skuffende vis at kunne grynte som en virkelig gris
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 221)
  • det er [vanskelig] at skjelne en liggende polarokse fra en sten med lav eller sne paa. Det er den lyse flekken paa ryggen, som er saa skuffende
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 45 1903)
  • i våre dager da originaler kan ettergjøres skuffende ad fotolitografisk vei
     (Wilhelm Munthe Litterære falsknerier 188 1942)
UTTRYKK
skuffende kadens
 (jf. tysk Trugschluss overraskende, “bedragende” kadens)
musikk
 | se kadens
2 
ikke oppfylle eller svare til (noens) forventning
EKSEMPEL
  • se seg skuffet i sine forhåpninger
SITATER
  • skuffes haabet, var det kun bedrag
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 36)
  • ahne, haabe og skuffes! See i disse tre ord er menneskets liv fortalt!
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 44)
  • Carsten følte sig skuffet ved hende
     (Thomas Krag Ada Wilde 117 1896)
  • hadde fruen ventet sig store ting ved denne oplysning saa blev hun skuffet
     (Knut Hamsun Siste kapitel I 102 1923)
  • skuffet det frøken d’Espard at han tok konsulens død saa rolig?
     (Knut Hamsun Siste kapitel I 112 1923)
  • en mengde mennesker blev skuffet i sitt forsøk paa aa skaffe sig en billet
     (Nationen 1931/111/3/4)
  • det vilde vekke forbauselse hvis du ikke var til stede … Dernæst vilde du såre og skuffe Mathias
     (Julli Wiborg Kusinen fra landet 41 1931)
  • denne stolte, strålende apparisjon kunde ikke skuffe
     (Nationen 1938/222/2/6)
  • først hadde han blitt skuffet fordi hans forsøk på å oppnå kontakt med legen ble avvist
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 135 1992)
  • førstegangsbesøkende opplevde [salen] både som skuffende liten og skuffende tom
     (Torgrim Eggen Trynefaktoren 96 2003)