skrekke - Det Norske Akademis ordbok

skrekke

verb

MODERAT BOKMÅLskrekket, skrekket, skrekking

preteritum

skrekket

perfektum partisipp

skrekket

verbalsubstantiv

skrekking

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[skre`k:ə]

ETYMOLOGI

fra tysk schrecken

BETYDNING OG BRUK

foreldet

skremme

; forskrekke

SITATER

[min forlovedes usikre smak] var hos mig snarere en anbefaling, end noget skrækkende

(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 96 (1834) Jørgen Moe)
det er den rolige gjentagelse, som skrækker

(Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 139 1862)
stanken af den forraadnede sild fra forrige aar skrækkede [silden] bort

(H. Schulze Fra Lofoten og Solør 32 1865)
du skrækker mig

(Henrik Ibsen Catilina 42 1875)
er der røster, som vil skrække dig, og gjøre Gud til en vred og streng dommer for dig, saa kan du trygt vise dem bort

(Arne Garborg Mogning og manndom II 359 (1901))
barseldødeligheten viser skrækkende høie tal

(Morgenbladet 1928/104/1/5)