Det Norske Akademis Ordbok

skir

skir 
adjektiv
BØYNINGskirt
UTTALE[ʃi:r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt skirr, i avlydsforhold til skærr; se skjær
BETYDNING OG BRUK
1 
mest dialektalt
 klar og lys
SITATER
  • høit, skirt maal
     (Mikkjel Fønhus Der vildmarken suser 114 1919)
  • det bleke, skire vårlyset
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 5 523 2010)
  • himmelen var skir, fargene bleke, men lyset den sendte ned over jorden fyldig
     (Karl Ove Knausgård Om høsten 167 2015)
2 
mest dialektalt
 ren
; ublandet
EKSEMPLER
  • skirt gull
  • den skire løgn
SITATER
  • nyemanden gik der i de gode klærne og saa ut som han eiet hele Skaare. – Endda det var bare skyre geiten i ham, og ikke âlved!
     (Hans E. Kinck Masker og mennesker 199 1909)
  • det var skire skrøn
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 109)
  • at handle med han var jo det samme som at handle sig til skire fant
     (Johan Falkberget Bør Børson jr. 42 1920)