Det Norske Akademis Ordbok

skimre

skimre 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLskimret, skimret, skimring
preteritum
skimret
perfektum partisipp
skimret
verbalsubstantiv
skimring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ʃi`mrə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk schimmern; til skimmer
BETYDNING OG BRUK
1 
skinne svakt
; lyse glimtvis
; flimre
SITATER
  • mindet [skulle] skimre, liig et nordlys
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 53)
  • [i kirkens vinduer] skimrede en afglands af den sunkne dag
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 39 1858)
  • de sidste heier skimre i en blaahvid fortoning
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 211)
  • højfjeldsindtrykkene skimrede endnu indeni hende
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 153 1883)
  • [sjøen lå] med skimrende skjær af den blege, hvidlige himmel
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 203)
  • de hvidlakerede rococomøbler stod i række og rad rundt væggene som skimrende skygger i halvmørket
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 104)
  • i skinnet av mange vægkandelabre glimtet og skimret portrætter og skilderier i glas op gyldne rammer
     (Bernt Lie Mot Overmagt 20 1907)
  • de to ansigter skimred mod ham med noget ubeskrivelig over sig
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter I 18)
  • det skimrer matt i blåhvite drivhusruter
     (Camilla Carlson Du er likevel min 196 1960)
  • jeg kjenner beruselsen av fotografiet, det synger i hodet og dunker i blodet – får meg til å føle meg skimrende over hele kroppen
     (Renate Nedregård Mirakel 5 2011)
  • bensinen [kunne] ligge på veien og skimre i de mest fantastiske og uvanlige farger
     (Karl Ove Knausgård Om høsten 39 2015)
  • [han] smiler enda et av de smilene som får øynene hans til å skimre
     (Ingeborg Arvola Kniven i ilden 120 2022)
  • hagen skimrer i grønt
     (Tina Åmodt Den andre moren 161 2023)
2 
transitivt; sjelden, poetisk
 med sitt lys sende, stråle
SITAT
  • [stjernene] skimre fred end i dens [jordens] aabne blommer ned
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,2 318)