Det Norske Akademis Ordbok

sengebånd

sengebånd 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
bånd, tau som er festet over en seng eller i fotenden av en seng (og som gamle eller syke mennesker kan ta tak i når de skal reise seg eller vende seg i sengen)
SITATER
  • i kammerset stod en stor, rødmalet roskjænk, et blaablomstret skatol og lav omhængsseng med sengebaand
     (Hans Aanrud Fortællinger I 93 1923)
     | jf. roskjenk
  • inde bak nærmeste væg gnirket det litt hvergang den gamle bestemoren heiste sig op i sengbaandet
     (Nini Roll Anker I amtmandsgaarden 68 1925)
     | jf. gnirke
  • når [gamle folk] tar efter sengbåndet og prøver å komme sig på føttene
     (Magnhild Haalke Dagblinket 7 1937)