Det Norske Akademis Ordbok

seire

seire 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLseiret, seiret, seiring
preteritum
seiret
perfektum partisipp
seiret
verbalsubstantiv
seiring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sæi`rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form sejre, avledet av sejr; se seier; tilsvarer norrønt sigra
BETYDNING OG BRUK
1 
vinne (i konkurranse, krig, valg e.l.)
; vinne seier
EKSEMPLER
  • seire over noen
  • seire i kampen
  • Bodø/Glimt seiret 5–2
  • komme seirende ut av en diskusjon
SITATER
  • sejre eller falde
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 48 1872)
  • [jeg vil] slå, som Paulus, – sejre, som Paulus, i Herrens sag!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 50 1873)
  • her er valpladsen; her skal slaget stå; her vil jeg sejre!
     (Henrik Ibsen En folkefiende 213 1882)
  • en sejrende hær
     (Henrik Ibsen En folkefiende 125 1882)
  • den paradoksale sannhet: at Kristus seiret i døden
     (Jostein Børtnes Polyfoni og karneval 204 1993)
  • høsten 1914 er teutonerne tilbake. Og denne gangen seirer de, over russerne
     (Sissel Lange-Nielsen Vår frue av Kazans hjerte 292 2004)
1.1 
overført
 få overtaket
SITATER
  • endelig sejrede trætheden over mig
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 219)
  • de arter som er best tilpasset til forholdene i jordbunnen vil seire
     (J.H. Kåsa Skogbrukslære 8 1926)
  • overmotet hadde alltid seiret i livet mitt
     (Tove Nilsen Kvinner om natten LBK 2001)
2 
om sak, idé e.l.
 vinne, føres frem til seier
EKSEMPEL
  • en seirende idé
SITATER
  • sandheds sag sejrer kun i nederlag
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 306)
     | selv et nederlag blir til seier for den
  • sovjetene har overtatt, sosialismen har seiret!
     (Karsten Alnæs Sabina LBK 1994)