seigneur
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; seigneuren, seigneurer 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
seigneuren
ubestemt form flertall
seigneurer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[senjø:´r]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
historie
lensherre
; godsherre (særlig i forhold til underordnede vasaller
og festebønder)
2
litterært
adelsmann
; fornem mann
SITAT
-
i sit store og elegante huus levede Kallevig som grand seigneur(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 338)| jf. grandseigneur