seidmann substantiv MODERAT BOKMÅLen genus maskulinum ubestemt artikkel en FULL BOKMÅLSNORM BETYDNING OG BRUK i norrøn tid mann som er kyndig i seid, øver seid | jf. seidkone SITATER en mængde seidmænd og troldmænd mødte i Tønsberg (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 258 1899) troldpak, seidmænd, hedningshunder (Sigrid Undset Husfrue 2261921)
