Det Norske Akademis Ordbok

schæferi

schæferi 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; schæferiet, schæferier
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
schæferiet
ubestemt form flertall
schæferier
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ʃefəri:´]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Schäferei, avledet av Schäfer 'sauegjeter, saueholder'; jf. suffikset -eri
BETYDNING OG BRUK
mest om eldre forhold
 (gård eller anlegg for) saueoppdrett
SITATER
  • faareavlen [i Sverige] er bleven opmuntret ved anlæggelsen af skjæferier
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV,2 237)
  • vi satte over Esromsøen og besaae schæferiet
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 147)