Det Norske Akademis Ordbok

safir

safir 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; safiren, safirer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
safiren
ubestemt form flertall
safirer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[safi:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via latin saphirus, sapphirus, fra gresk sappheiros, fra semittisk; jf. tysk Saphir, fransk saphir
BETYDNING OG BRUK
1 
mineralogi
 blå edelsten av mineralet korund
SITATER
  • overført, spøkefullt
     
    [han] havde faaet en med rubiner og saphirer græsselig besat næse
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 260)
  • paa dit bryst saphirer tindre
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 134)
  • [motivene i symbolisten Henri de] Régniers billedmættede digtning [domineres tildels av] diamanten, rubinen, safiren og fremfor alt den ulykkesbringende opal
     (Lorentz Eckhoff Paul Verlaine og symbolismen 142 1923)
  • dialektalt
     
    safiran får du rimelig, de står så godt tel sort
     (Kari Bremnes Sanger 55 1996)
     | i «Montreal»
  • enkeltord som safir og alabast var både lydlig og betydningsmessig så deilige at jeg måtte gå i kottet og hviske dem for meg selv
     (Tove Nilsen Skrivefest LBK 2005)
1.1 
mineralet, materialet korund
SITAT
2 
teknikk
 safirstift
SITAT
  • safiren [beveger] seg over en avstand av ikke mindre enn 300 meter på en long-playing-plateside
     (Aftenposten 1955/509/4/8)