Det Norske Akademis Ordbok

safir

safir 
substantiv
BØYNINGen; safiren, safirer
UTTALE[safi:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via latin saphirus, sapphirus, fra gresk sappheiros, fra semittisk; jf. tysk Saphir, fransk saphir
BETYDNING OG BRUK
1 
mineralogi
 blå edelsten av mineralet korund
SITATER
  • paa dit bryst saphirer tindre
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 134)
  • [motivene i symbolisten Henri de] Régniers billedmættede digtning [domineres tildels av] diamanten, rubinen, safiren og fremfor alt den ulykkesbringende opal
     (Lorentz Eckhoff Paul Verlaine og symbolismen 142 1923)
  • enkeltord som safir og alabast var både lydlig og betydningsmessig så deilige at jeg måtte gå i kottet og hviske dem for meg selv
     (Tove Nilsen Skrivefest LBK 2005)
  • overført, spøkefullt
     
    [han] havde faaet en med rubiner og saphirer græsselig besat næse
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 260)
1.1 
mineralet, materialet korund
SITAT
  • en krone av safir
     (Karl Ove Knausgård En tid for alt LBK 2004)
2 
teknikk
 safirstift
SITAT
  • safiren [beveger] seg over en avstand av ikke mindre enn 300 meter på en long-playing-plateside
     (Aftenposten 1955/509/4/8)