Det Norske Akademis Ordbok

rutsje

rutsje 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLrutsjet, rutsjet, rutsjing
preteritum
rutsjet
perfektum partisipp
rutsjet
verbalsubstantiv
rutsjing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ru`tʃə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk rutschen
BETYDNING OG BRUK
skli hurtig og brått
; gli
; rase
SITATER
  • overført
     
    bondestanden rutscher med svimlende fart ned ad hypothekernes skraaplan
     (Arne Garborg Trætte Mænd 35 1891)
  • vi [stod] ofte i fare for, at kjælken skulde rutsche ned i dybet baade med folk og bikjer
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 380 1903)
  • sneen rutschet av en gran naar de drog forbi
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 240 1917)
  • spøkefullt
     
    de saa en eller anden efternøler komme rutchende – det var skam at forsove sig i vaarontiden
     (Hans Aanrud Fortællinger III 118 1923)
     | komme farende
  • og saa rutsche som en er gal nedover trapperne før Peder faar slaat igjen taarngluggene og somlet sig ned
     (Dikken Zwilgmeyer Inger-Johanne-bøkerne II 136 1915)
  • elevatoren rutschede netop ned
     (Lys og Skygge 1908/nr. 9/3 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «Manden med Jernmasken»
  • fru Simonette [kom] rutsjende ned bakken på en eldgammel fiskekjelke
     (Arild Nyquist Giacomettis forunderlige reise 288 1988)
  • han er også selv leken, og viser dem [barna] hvordan man rutsjer på trappegelenderet
     (Dag Østerberg Brahms LBK 2003)
  • utpå natten våknet hun ved at fønvinden rutsjet nedover dalsidene
     (Karsten Alnæs Sabina LBK 1994)
  • jeg rutsjer ned en klitte og er ute på den hvite stranda
     (Per Petterson Til Sibir LBK 1996)