Det Norske Akademis Ordbok

runner

runner 
substantiv
BØYNINGen; runneren, runnere
UTTALE[rø´n:ər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra engelsk runner, grunnbetydning 'løper'; jf. rønner
BETYDNING OG BRUK
1 
om eldre utenlandske forhold
 person som går om bord i skip for å verve kunder for vertshus e.l.
; agent (for (sjømanns)vertshus, skipshandler e.l.)
SITATER
  • der blev en skarp eftersøgning ved hjelp af havnepolitiet især hos hin runner, som man havde seet tale med mandskabet
     (Jonas Lie Lodsen og hans hustru 121 1874)
  • runneren kapret dem
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 264)
  • han er kommet i skade for å rende kniven i en rønner for en hyrebas
     (Christian Sparre «Alabama» 65 1911)
  • dette kontor har … været efter mig om assurance værre end en rønner
     (Knut Hamsuns brev V 457)
  • [boardingmasterne] og deres håndlangere, runnerne, tilhørte bærmen
     (Norges Handels- og Sjøfartstidende 1936/300/8/2)
2 
om eldre nordamerikanske forhold
 person som stjeler fra innvandrere
SITAT
  • runnere var slike som kaptes om … å lure og bedra dem
     (Britt Karin Larsen Som steinen skinner LBK 2011)