Det Norske Akademis Ordbok

ruff

Likt stavede oppslagsord
ruff 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; ruffen, ruffer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ruffen
ubestemt form flertall
ruffer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ruf:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnederlandsk roef, roof, rouf eller middelnedertysk rof, ruf 'overbygning på fartøy'; jf. norrønt hróf 'tak eller skur til skipsbygging; båtskur'
BETYDNING OG BRUK
1 
sjøfart
 dekkshus
SITATER
  • i nøytrum
     
    paa ruffet sidder en kvinde
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 92)
  • da lodsen … benytter sin baad til fiske i makreltiden, fører den intet fast ruf, men har et løst karmlaag over midtrummet
     (C. Schollert Lodsliv om Færder 20 1884)
2 
sjøfart
 felles beboelsesrom for skipsmannskap
SITATER
  • i nøytrum
     
    en meget stor baad [med] et ruf med tag stort nok til at give plads til et bostonpartie
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 326)
  • i nøytrum
     
    [han] tændte sin pipe bak ruffet
     (Øvre Richter Frich Kaperens klør 39 1915)
  • om styrbord [i dekkshuset] var mandskapets rum eller ruffen med fire køier
     (Christian Sparre Kokken paa galeas «Anna & Caroline» 41 1920)
  • jeg er styrmann og hører ikke til i ruffen
     (Arthur Omre Smuglere 85 1935)
  • matrosene sov i en felles ruff og ikke i tomannslugarer som nu
     (Tidens Tegn. Lørdagsavisen 1936/47/5/5)
  • det fins ikke et menneske ombord, verken akterut eller i ruffen
     (Espen Haavardsholm Italienerinnen 64 1998)
  • kapteinen og bestmannen sov i ruffen på akterdekket, tjenerne og mannskapet i lasten under
     (Vetle Lid Larssen De stjernekyndige 131 2023)
3 
sjøfart, sjelden
 kappe over trappenedgang
 | jf. kahyttruff