MODERAT BOKMÅLringlet, ringlet, ringling 
preteritum
ringlet
perfektum partisipp
ringlet
verbalsubstantiv
ringling
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
til ringe
BETYDNING OG BRUK
1
frembringe (hurtig) gjentagende (sped og) klirrende lyd
SITATER
-
[sakføreren] ringlet med sine nøkler
-
[vinden] ringlet med bjerkens løv
-
med formelt subjektbjeldekua dreiet vel paa sig, saa det ringlet(Johan Bojer Samlede verker III 81)
-
en snil dame bøier sig frem og ringler for [det sutrende barnet] med sin urkjede
-
fuglesang ringler fra hver en busk
-
tante Ragna [står] på terrassetrappen og ringler med matklokken
-
bussen … kom ringlende med sine kjettinger(Karl Ove Knausgård Min kamp 3 250 2009)
2
om klokke, metalldeler, glass e.l.
lyde med (sped og) klirrende lyd
SITATER
-
en støi af bjælder og ringlende ridetøi
-
[bjellen på hesten] ringlet sprødt og tyndt i vinterkvælden
-
ringlende søljer af sølv over barmen
-
[han smelte i døren] saa klinken ringled
-
kirkeklokkene har ringlet og tinglet til de utallige engelske gudstjenestene
-
narrebjeller ringlet, tilskuerne lo
-
småstein ringlet i hulrom i salene