Det Norske Akademis Ordbok

rikmann

rikmann 
substantiv
UTTALE[ri:´k-]Uttale-veiledning
BETYDNING OG BRUK
rik mann
; kapitalist
SITATER
  • hans historie er den fallerede rigmands
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 232)
  • «rigmands kalve og fattigmands børn, de vil altid til»
     (Eilert Sundt Om Piperviken og Ruseløkbakken (1968) 35)
     | de vokser og trives
  • overført
     
    det gør hver glædens rigmand til en tigger
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 14 1873)
  • kun de store svindlere eller de letsindige rigmænd [røyker så dyre sigaretter]
     (Lys og Skygge 1908/nr. 3/19 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «Det stjaalne Hus»
  • sekretærstilling hos en rikmann
     (Ellen Gleditsch Antoine Laurent Lavoisier 56 1956)
  • han [ble] hyldet av nesten alle, fra de fattigste til rikmennene ved hoffet
     (Sissel Lange-Nielsen Kjærlighetshoffet 125 1991)