Det Norske Akademis Ordbok

reisefølge

reisefølge 
substantiv
ETYMOLOGI
annet ledd følge
BETYDNING OG BRUK
1 
følge, følgeskap på reise
SITATER
  • saa faar han reisefølge
     (Henrik Ibsen Samlede verker I 302)
  • [De] har sikret Dem godt rejsefølge
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 159 1895)
  • til sist en takk … til Anne Brit, Trygve, Lars og Øyvind for godt reisefølge
     (Toril Brekke Gullrush LBK 2008)
     | fra forord
2 
person(er) som man reiser sammen med
SITATER
  • jeg har det herligste rejsefølge
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 175)
  • han trengte et reisefølge. En å dra sammen med
     (Herman Willis St. Olav LBK 2004)
3 
følge av reisende personer
 | jf. reiseselskap
SITATER
  • vort rejsefølge bryder op ved daggry
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 113 1873)
  • det lille reisefølge, Josef og Maria med det hellige barn på eselryggen
     (Jens Thiis Leonardo da Vinci 58 1949)
  • et lite reisefølge, det hørtes engelsk ut, trakk langsomt nærmere
     (Geir Pollen Når den gule solen brenner LBK 2002)