Det Norske Akademis Ordbok

raptus

raptus 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; raptusen, raptuser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
raptusen
ubestemt form flertall
raptuser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ra´ptus]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelalderlatin raptus 'sinnsforvirring', av latin raptus 'rykk, krampe', til rapere 'rive, rykke'; jf. tysk Raptus
BETYDNING OG BRUK
anfall av sykdom, sterk lyst, energi e.l.
SITATER
  • [en] raptus af søsyge
     (Jonas Lie Rutland 49 1880)
  • hans mor havde også slige fysiske raptusser iblandt
     (Henrik Ibsen Vildanden 147 1884)
  • overført
     
    lyset fik en raptus af dunkelhed
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 101 1883)
  • Pål Flata [får] en raptus med å smådanse og fekte med armene
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 25 1929)
  • slåttonn er slåttonn, det var en raptus som fór dem i blodet
     (Johan Bojer Folk ved sjøen 49 1929)
  • han tog sine bad flere gange om ugen iblandt naar han ligesom havde en brændende raptus til dem
     (Knut Hamsun Rosa 87 1908)
     | brennende og plutselig trang
  • den poetiske raptus kunne når som helst ta slutt
     (Ebba Haslund Fra mitt Stromboli 86 1991)
  • [Augustins] ungdoms filosofiske raptus [var] elitær og egosentrisk
     (Trond Berg Eriksen Augustin 106 2000)
  • [hun] begynte å betrakte seg som en som hadde hatt den ene raptusen
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 244 1988)
  • min poetiske raptus er definitivt forbi
     (Selma Lønning Aarø Jeg kommer snart 18 2013)