Det Norske Akademis Ordbok

raljeri

raljeri 
substantiv
Informasjon
BØYNINGet; raljeriet, raljerier
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
raljeriet
ubestemt form flertall
raljerier
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[raljəri:´]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk raillerie, til railler; se raljere
BETYDNING OG BRUK
nå sjelden
 spott
; gjøn
; raljering
SITATER
  • kunde vi dem [pensa] ikke, vankede der sjelden skrub; men med lidt raillerie gik han [overlæreren] over til at examinere sidemanden eller en anden elev
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 77)
  • der gives altid visse, som af det rørende sig lader hidse til railleri!
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 21 1873)
  • hun som ellers tar raljerier så tappert uanfektet
     (Cora Sandel Figurer på mørk bunn 48 1949)