Det Norske Akademis Ordbok

røys

røys 
substantiv
BØYNINGen; røysen / røysa, røyser
UTTALE[røis]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hreysar (femininum flertall), jf. formen røs, tilsvarende dansk form røse, røs, av eldre dansk røser (flertall)
BETYDNING OG BRUK
1 
steinhaug
SITATER
  • en bonde fandt i stenigt røs en orm
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 124)
  • urens vilde røs
     (Olaf Bull Nye digte 30 1913)
  • mellem ur og røser sees grønne agerflekker
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 62 1858)
  • spired i røsset blomster
     (Nat og Dag V 351 (1842))
  • [vi] sætter mange mænd til at grave i røsen
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 135 1899)
  • [han hadde] båret ihop stein i en stor røis
     (Sigurd Hoel Veien til verdens ende 11 1933)
  • [det er bare] i veiter og i røiser, at de prangende og værdiløse vækster faar blivende fred
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 34)
  • torner og tidsler grodde i røiserne om de smaa teigerne
     (Sigrid Undset Husfrue 186 1921)
UTTRYKK
dram på røysa
muntlig
 dram som tas etter den siste sprengningen i en tunnel
 | jf. ankerdram
  • glade tunneldrivere tar seg en dram på røysa efter det vellykkede gjennomslaget
     (Aftenposten 15.10.1985/76)
1.1 
grenserøys
SITAT
  • fyldt er Kølens kløft og revne, sprængt dens røsers rad
     (Henrik Ibsen Digte 179 1875)
2 
stor mengde
; hop
SITATER
  • en røis med smått havfolk
     (Magnhild Haalke Allis sønn 86 1935)
  • røisen [hareflokken] var saa stor, at der stod flere rækker udenom hverandre
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 243 1903)
  • en røys tjuepence i neven
     (Lars Mytting Svøm med dem som drukner 254 2014)