påbyrde
verb
BØYNINGpåbyrdet, påbyrdet 
preteritum
påbyrdet
perfektum partisipp
påbyrdet
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[på:´byr-də]
ETYMOLOGI
jf. dansk påbyrde og tysk aufbürden
BETYDNING OG BRUK
foreldet
gi som byrde
; pålegge (noe byrdefullt)
; besvære med
SITATER
-
om jeg maaskee siden paabyrder dig med at skaffe mig underretning, saafremt du kan, saa vil du jo gjøre det(Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 107)
-
påbyrde byens skattepligtige indvånere en ufornøden udgift
-
[jeg vil] dog ikke paabyrde dig en compagnon, til hvilken vi ikke kunne have fuld tillid