Det Norske Akademis Ordbok

pus

pus 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; pusen, puser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
pusen
ubestemt form flertall
puser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pu:s]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
lydord, brukt som lokkeord; jf. nedertysk pūs, tysk Pus, Puse, Puss, engelsk puss
BETYDNING OG BRUK
1 
kjælebetegnelse, også tiltaleform
 katt
EKSEMPEL
  • kom da, pus!
SITATER
  • den portner sig klø’de bag øre: «Det var da en underlig puus.» Man væsen af katte bør gjøre i bygninger fulde af muus
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 344)
  • på gavlen sidder puus
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 68)
  • han var så genert, at han knaft turde sige pus til katten
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 51 1923)
  • jeg bare så efter pus!
     (Johan Borgen Lillelord 164 1955)
1.1 
hare eller kanin
 | jf. harepus
SITATER
  • eenøret, trebenet, violblaa og fin hopped omkring mig en liden kanin … lille blaamin! bløde puse, skjøndt du kryber lavt i muld, har du en veninde huld høit i himmelen: min muse
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 75)
  • blodet i min puus
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 84)
     | kanin
  • der ser jeg pus komme skvættende frem mellem tuerne
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 187 1904)
     | om hare
1.2 
overført, brukt , som kjælende tiltaleform til kvinne eller barn
SITATER
  • (Fredrik til Elfrida:) «Hvad var det saa du vilde sagt, lille Pus.»
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 187)
  • hvis vi skal fortsætte paa denne maaden, kommer jeg paa fattigkassen tilslut, pusen min
     (Sfinx Vi og Voreses 172 1899)
  • Cecilie, pus, jeg er så lei meg
     (Anne Holt Demonens død 94 1995)
2 
muntlig
 loddent, mykt tekstil
; pusestoff
SITATER
  • et fengsel med rødrutete gardiner og rosa pus på dolokket
     (Cathrine Sandnes (red.) Matriark 114 1999)
  • Cherrox med pus inni
     (Ingvild H. Rishøi Vinternoveller 20 2014)