Det Norske Akademis Ordbok

prydelse

prydelse 
substantiv
BØYNINGen; prydelsen, prydelser
UTTALE[pry:`d(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til pryde, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
litterært
 noe som er til pryd
; utsmykning
SITATER
  • du [dvs. Moses] skal gjøre hellige klæder for Aron, din broder, til ære og til prydelse
     (2 Mos 28,2 eldre oversettelse; 2011: pryd)
  • kejserlige prydelser
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 245 1873)
  • de mange hellige mænd, som var opstillede til prydelser i nischer rundt om
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 210 1900)
  • her og der jagtrekvisiter som prydelse
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 39)
  • nogen rike bønder i bygden hadde lovet under uaaret at forbedre kirken sin med nye prydelser
     (Sigrid Undset Kransen 315 1920)