Det Norske Akademis Ordbok

prunk

prunk 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; prunken
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
prunken
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[proŋk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk prunk 'pynt'
BETYDNING OG BRUK
nå sjelden
 tom, overdreven prakt
; ytre glans
; prangende pynt eller utsmykning
SITATER
  • stille sig offentligen tilskue i prunken
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV,2 294)
  • [han stod] i jægerdragt med prunk og puds
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 166)
  • der ødsles med forgyldning, speile og anden prunk [på luksusskip]
  • ikke mere nogen prunk med forgængelige jordiske ting!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 257 1873)
  • jovisst var det vakkert! Uten prunk eller pragt, men fornemt virket det
     (Bernt Lie Raklev i Simavaag 159 1911)