Det Norske Akademis Ordbok

proponent

proponent 
substantiv
BØYNINGen; proponenten, proponenter
UTTALE[propone´nt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin proponens, presens partisipp av proponere; se proponere
BETYDNING OG BRUK
litterært, foreldet
 person som stiller forslag (særlig om å oppta noen i selskap, forening e.l.)
SITATER
  • da jeg derom [at Tank stemte imot Schwachs opptagelse i Frimurerlosjen] var underrettet af min proponent, skrev jeg … at jeg havde gjort baade Tank og mange andre af de den gang saakaldte svensksindede uret
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 211)
  • blandt receptionsceremonierne [i Frimurerordenen] er eller var ialfald dengang een saadan: recipiendus, som med tilbundne øine føres ind i logen af sin proponent og en annen broder … bliver … ført op til logens alter
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 213)
  • proponenten til uniformernes afskaffelse i [Stor]thinget
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,2 342)