Det Norske Akademis Ordbok

probere

probere 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLproberte, probert, probering
preteritum
proberte
perfektum partisipp
probert
verbalsubstantiv
probering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[probe:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via tysk probieren, fra latin probare 'prøve'
BETYDNING OG BRUK
1 
måling
 undersøke ekthet av innholdet i vare, produkt, særlig sølvholdighet eller gullholdighet i metall eller malm
 | jf. bergproberer
2 
muntlig, nå sjelden
 gjøre et forsøk (på noe for å se om det lykkes)
; forsøke
; prøve
SITATER
  • man maa probere om den [dvs. bolledeigen] er stiv nok; hvis ikke tilsættes noget mere meel
     (Karen Dorothea Bang Fuldstændig norsk Kokebog 12 1835)
  • jeg ved ej visst endnu; jeg skal probere
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 39 1873)
  • det er noget nyt for mig, det har jeg aldrig før probert
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 46)
UTTRYKK
probere seg frem/ut
ved forsøk finne det rette middel
  • hans ærend var at probere sig ud den bedste cognac som Mack havde i sin kælder
     (Knut Hamsun Rosa 86 1908)
2.1 
gjøre et forsøk med
EKSEMPEL
  • probere isen
SITATER
  • [nu] I gode fugle, vingerne proberer!
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 167)
  • vi skal probere i Sølvskebugten eller ute ved Sandvigholmen, der er en rigtig patent [fiske]plads
     (Gabriel Scott Kilden 185 1918)