Det Norske Akademis Ordbok

privatdetektiv

privatdetektiv 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
etter engelsk private detective
BETYDNING OG BRUK
person som engasjeres privat til detektivvirksomhet
; ikke offentlig ansatt person som har detektivvirksomhet som levevei
SITATER
  • opdagelseschefen [visste] godt, at [Asbjørn Krag] længe havde næret ønske om at træde tilbage [fra polititjenesten], da han vilde arbeide mere frit og uafhængig som privatdetektiv
     (Stein Riverton Greven af Oslo og Den Tredje 121–122 1908)
  • det var slet ikke saa let, som det i romanerne altid blev fremstillet, at være praktiserende privatdetektiv i Kristiania
     (Rocambole Pedersen Den forsvundne pølsemaker 1–2 1919)
  • – Jeg skulle bli privatdetektiv, jeg … sånn a la Nancy Drew. Jeg slukte alle bøkene om henne
     (Gerd Brantenberg Favntak 41 1983)
     | om «Frøken Detektiv»
  • [Asbjørn] Krag var ikke engang London-detektivens [Sherlock Holmes’] første norske rival: alt [i] 1897 introduserte Fredrik Viller … privatdetektiven Karl Monk
     (Bernt Rougthvedt Riverton 92 2007)