preludere
verb
MODERAT BOKMÅLpreluderte, preludert, preludering 
preteritum
preluderte
perfektum partisipp
preludert
verbalsubstantiv
preludering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[prelude:´rə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
musikk
innlede med forspill (komposisjon eller improvisasjon)
SITATER
-
[spillemannen hadde] allerede en god stund stemt og præluderet og strøget buen
-
[organisten] præluderte saa festlig, at somme kom rent i ulag
-
han preluderte langsomt og dempet, så steg tonene i en mektig hymne
-
de siste minuttene før gudstjenesten skulle begynne, preluderte jeg på det elektroniske orgelet(Sarpsborg Arbeiderblad 13.07.2013/28)
2
overført, sjelden
innlede (forsiktig, forlegent)
SITAT
-
skal jeg præludere for hvad jeg har at sige? [Nei,] til helvede med præluderingen: vi maae udsætte med eventyrsubscriptionen til vaarexamen er forbi(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 166 (1838) Jørgen Moe)