predikat
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; predikatet, predikater 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
predikatet
ubestemt form flertall
predikater
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[predika:´t]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
filosofi
begrep som i en logisk dom knyttes til subjektet som dets
positive eller negative bestemmelse
2
grammatikk
verbfrase med et finitt
verb som kjerne, som sammen med et subjekt danner en setning
| jf. predikatsord
EKSEMPEL
-
i setningen «jeg ser deg» er «ser deg» predikat
3
litterært
karakteriserende navn, tittel av en viss, nærmere angitt
art
SITATER
-
kongen af Polen havde udnævnt ham til ridder af kameelordenen med prædicat af Kamelotskowitz og ret til at bære sporer(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 257)
-
af kongen fik [tonekunstneren Lemming] prædicat af kammermusikus(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 306)
-
give bladet [Forloren Skildpadde] et passende navn, det prædicat som vel ikke bestemmer hvorledes, men hvad man har at vente
-
[han ble] prins med predikat av kongelig høihet(Tidens Tegn 1930/60/6/2)
-
vinene med predikat må være det man tidligere kalte naturrene [dvs. ikke blandet, anriket]