predikant
substantiv
UTTALE[predika´nt]
ETYMOLOGI
fra latin praedicans (genitiv praedicantis); jf. fransk prédicant, engelsk predicant
BETYDNING OG BRUK
1
religion
prest eller legmann som holder preken(er)
; religiøs taler, forkynner
SITATER
-
[en] læstadiansk prædikant
-
han var nu en lærd mand og stræng prædikant
-
[hun] fortalte om tidligere tiders omreisende predikanter
2
person som offentlig, stadig og inntrengende taler for
en sak, idé
| særlig i sammensetninger som avholdspredikant, dydspredikant