Det Norske Akademis Ordbok

prebende

prebende 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; prebenden, prebender
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
prebenden
ubestemt form flertall
prebender
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[prebe`ndə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelalderlatin praebenda, avledet av latin praebere 'forsyne, skaffe, legge frem'
BETYDNING OG BRUK
1 
religionshistorie
 inntekt tillagt et kirkelig embete, især av jordeiendom
2 
religionshistorie
 kirkelig jordeiendom brukt til forsørgelse av geistlige
SITATER
  • A.Chr. Bang Udsigt over Den norske Kirkes Historie under Katolicismen 165 1887
  • han var … blit skriver hos presten ved Hellig Legems præbende
     (Sigrid Undset Kransen 101 1920)
  • [nå] stryker du fra præstekald og præbender
     (Sigrid Undset Husfrue 240 1921)
  • pave Martin V. gav ham Trondenes sognekall som prebende i 1427
     (Tidens Tegn 1937/95/9/1)
3 
religionshistorie
 geistlig stilling forbundet med kirkelig eiendom eller inntekt tillagt et kirkelig embete
SITATER