Det Norske Akademis Ordbok

pompøs

pompøs 
adjektiv
BØYNINGpompøst
UTTALE[pompø:´s]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via tysk pompös, fra fransk pompeux, av senlatin pomposus, avledet av latin pompa, fra gresk pompe; se pomp
BETYDNING OG BRUK
1 
som fremtrer i staselige, høytidelige former
; storslagen
SITATER
  • [han bar] uden genance med pompøs sikkerhed og selvfølgelighed alle sit væsens særegenheder til skue
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 7 1916)
  • gammeldagse pompøse jernsøiler med urner og hjelme paa toppen
     (Sigrid Undset Vaaren 138 1914)
  • [Isak-katedralens] pompøse kuppel
     (Bernt Rougthvedt Med penn og pistol LBK 2010)
  • møterommet var innbydende og pompøst innredet, i gammel spansk stil
     (Mette Anthun og Kari Birkeland Emmas avec LBK 2012)
2 
nedsettende
 (overdrevent) høytidelig
; tilgjort
SITATER
  • tidsbilledet er riktig nok, men hele dette pompøse digt … er et stykke daarlig fordøiet Leconte de Lisle
     (Lorentz Eckhoff Paul Verlaine og symbolismen 19 1923)
  • der klang no pompøst gjennem hans stemme
     (Johan Bojer Samlede verker III 136)
  • pompøse, egosentriske overleger og professorer som nonchalant doserer som høvdinger og småkonger for et auditorium fylt med medisinerstudenter
     (Kurt Sweeney Kjegler LBK 2008)