Det Norske Akademis Ordbok

politimann

politimann 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
mann som er ansatt i politiet (især som betjent)
 | jf. politikvinne
SITATER
  • opad de høje grusdynger flygter den lavere mandlige befolkning, fellaherne, under latter og skrig, forfulgt af hjemlige politimænd, som ved hjælp af lange palmestokke søger at overtale dem til at yde os en håndsrækning ved fortøjningen af skibet
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 290)
  • byens dygtigste politimand og fineste sporhund
     (Rocambole Pedersen Den forsvundne pølsemaker 1 1919)
  • politimannen hjelper oss ut
     (Tonje Røed Ferie LBK 1999)
  • tiltalte forsøkte å selge narkotika til en politimann
     (lovdata.no 18.01.2017)