plumage
substantiv
BØYNINGen; plumagen, plumager 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
plumagen
ubestemt form flertall
plumager
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[plyma:´ʃ(ə)]
ETYMOLOGI
fra fransk plumage 'fjærham', avledet av plume 'fjær'
BETYDNING OG BRUK
foreldet
brusende fjærbusk, fjærpynt på hjelm, hatt e.l.
SITAT
-
jeg fik mig … en træesabel og en plumage og yttrede stor lyst til krigsstanden(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 36)