Det Norske Akademis Ordbok

plen

plen 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; plenen, plener
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
plenen
ubestemt form flertall
plener
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ple:n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk plaine, av latin planus 'flat'; jf. plan
BETYDNING OG BRUK
stykke (av hage eller parkanlegg) som er jevnet og tilsådd med gress
EKSEMPLER
  • en velstelt plen
  • slå, rake plenen
SITATER
  • for at skaffe en større plaine udenfor huset vare 3 gamle skibsskrog nedsænkede; og paa et over dette fundament opført pæleværk var bygget den halvrunding
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 337)
  • [hagens] ubetraadte plaine
     (Alexander L. Kielland Fortuna 115 1884)
  • bikkjene stræner og driver og træner og sparker og spænder i parker og plæner
     (Nicolette, Nagel, Klaus og Per Kvist Chat Noir-viser og andre 9 Klaus 1918)
     | fra visen «Konstabelen paa hundejagt»; Klaus pseudonym for Rolf Gorboe
  • å klippe plenen med muskelkraft er bra både for miljø og helse
     (nrk.no 05.05.2010)
  • rense takrenner og slå plen
     (Helene Uri Hålke 158 2016)
  • plenene er slått, hekkene er trimmet
     (Peter Butenschøn Husimellom 26 2018)