Det Norske Akademis Ordbok

perpendikkel

perpendikkel 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; perpendikkelen, perpendikler
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
perpendikkelen
ubestemt form flertall
perpendikler
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pærpendi´k:(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin perpendiculum 'blylodd, loddsnor', til perpendere 'veie; undersøke'; jf. tysk Perpendikel
BETYDNING OG BRUK
1 
pendel i vegg-, taffel- eller slagur
SITATER
  • [skikkelsen] bevægede sig i sælsomme svingninger fra det ene fortaag hen mod det andet, omtrent som naar børn sætter en perpendikel i bevægelse
     (Camilla Colletts Skrifter II 127)
  • det gammeldagse, engelske slaguhr med talskiven høit tilveirs paa en slags piedestal med dør, som fører ind til lodder og perpendikel
     (Ragnhild Jølsen Efterlatte arbeider 43 1908)
  • en usedvanlig lang og mektig perpendikkel til så lita klokke
     (Ola Viker Gullskoen 60 1951)
2 
overført, spøkefullt
 avstikkende eller irriterende person
SITATER
  • en snørvigtig perpendikkel, der var udgåt som første grøde af den første oprettede lærerskole
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 29 1923)
  • hva var det forresten for en perpendikkel som satt her da vi kom inn?
     (Inger Hagerup Hilsen fra Katarina 119 1953)