Det Norske Akademis Ordbok

peignoir

peignoir 
substantiv
BØYNINGen; peignoiren, peignoirer
UTTALE[penjoa:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk peignoir, til peigner 'kjemme, gre', grunnbetydning 'friserkåpe'
BETYDNING OG BRUK
foreldet, sjelden
 morgenkjole
; morgenkåpe
SITATER
  • hun har en hvid peignoire over sin sorte silkekjole
     (Alexander L. Kielland Samlede digterverker (1934) IV 166)
     | i sceneanvisning
  • middelaldrende dame i peignoir
     (Hulda Garborg Noahs ark 13 1899)
     | i sceneanvisning