Det Norske Akademis Ordbok

pasja

pasja 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; pasjaen, pasjaer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
pasjaen
ubestemt form flertall
pasjaer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pa´ʃ:a]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tyrkisk paşa
BETYDNING OG BRUK
1 
høy personlig tittel i det osmanske riket
SITATER
  • Tyrkiets hospodarer og pachaer
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV,3 233)
  • faraoner og konger og keisere – sultaner, pasjaer og konge igjen har skiftet. Men fellahen er blitt
     (A-magasinet 24.05.1930/12 Samson Eitrem)
  • den mann som har fremgang i livet, lever i redsel for paschaen, og paschaen på samme vis for sultanen
     (Lorentz Eckhoff Borgeren 197 1958)
  • pasjaene som styrte i Egypt og områdene deromkring
     (Richard Herrmann Victoria 187 1987)
2 
muntlig, foreldet
 forkjælet husfar
; livsnyter
 | jf. hederspasja
SITATER
  • [konen] maa aldrig blive træt af at pynte sig for stadig at fængsle sin pascha ved kokette paafund og nyt trylleri
     (Alexander L. Kielland Jacob 34 1891)
  • det er muligens pikens nakke han vil se, kanske det fornøier pascha
     (Knut Hamsun Børn av Tiden 88 1913)