Det Norske Akademis Ordbok

pagode

pagode 
substantiv
BØYNINGen; pagoden, pagoder
UTTALE[pago:`də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra portugisisk pagode, muligens fra et indisk språk
BETYDNING OG BRUK
(ofte rikt dekorert) asiatisk tempelbygning formet som et tårn eller en kuppel
SITATER
  • når [Debussy] skildrer egypterinnen og pagodene, lar han oss føle orientens passive fatalisme
     (Amalie Christie Mennesket og musikken 212 1948)
  • Kina og Vietnam … er rikt dekorert med templer og pagoder, skjønt mange er i dårlig stand
     (Torbjørn Færøvik Buddhas barn LBK 2006)
  • nedsettende
     
    den straalende pagode … som Leopold II lot bygge til din billedskjønne elskerinde
     (A-magasinet 18.08.1927/22)
     | om en underlig stilløs bygning