padisja
substantiv
BØYNINGen; padisjaen, padisjaer 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
padisjaen
ubestemt form flertall
padisjaer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[padi´ʃ:a]
VARIANTpadisjah
ETYMOLOGI
fra tyrkisk padişah 'overherre, hersker' og persisk padsah 'beskyttende herre'
BETYDNING OG BRUK
mest om eldre islamske forhold
(tittel for) hersker i muslimsk land eller rike
| brukt især om sjahen i Iran og sultanen i Tyrkia
SITATER
-
den rettroende tyrk forstaar … ikke hvorfor hans padisja efteraber alle disse mærkeligheder fra det europæiske liv
-
padisjah(Aftenposten 1919/172/1/3 Nils Kjær)