Det Norske Akademis Ordbok

ort

Likt stavede oppslagsord
ort 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; orten, orter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
orten
ubestemt form flertall
orter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ort]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk ort 'sted; spiss; hjørne; fjerdedel'
BETYDNING OG BRUK
1 
i norsk myntsystem 1816–73
 24 skilling eller 1/5 daler
 | jf. mark
SITATER
  • [det var ikke mulig] at spise for mere end 4 ort
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 312)
  • han solgte fangsten for et par orts penge
     (Amalie Skram Samlede Værker II 7)
  • «Ved du prisen?» raaber han ud af vinduet. Opgiv mig en pris i ort og skilling
     (Alexander L. Kielland Brev 1869−1906 I 241)
  • tolv skilling er budt, det er for lite … fjorten skilling, det er bedre, en ort, det er det meining ti
     (Johan Bojer Vår egen stamme (1960) 39)
1.1 
myntstykke av en ort
SITATER
  • han tok op av lommen en blank ort og gav lille Sivert i haanden
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 57 1917)
  • Hansine hadde en blank ort i strømpeskaftet
     (Peter Egge Hansine Solstad 62 1925)
2 
om eldre forhold
 vektenhet som tilsvarer en fjerdedel av en kvintin (1/512 av et pund)