ort
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; orten, orter 
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
orten
ubestemt form flertall
orter
UTTALE[ort]
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk ort 'sted; spiss; hjørne; fjerdedel'
BETYDNING OG BRUK
1
i norsk myntsystem 1816–73
24 skilling eller 1/5 daler
| jf. mark
SITATER
-
[det var ikke mulig] at spise for mere end 4 ort
-
han solgte fangsten for et par orts penge(Amalie Skram Samlede Værker II 7)
-
«Ved du prisen?» raaber han ud af vinduet. Opgiv mig en pris i ort og skilling
-
tolv skilling er budt, det er for lite … fjorten skilling, det er bedre, en ort, det er det meining ti
1.1
myntstykke av en ort
SITATER
-
han tok op av lommen en blank ort og gav lille Sivert i haanden
-
Hansine hadde en blank ort i strømpeskaftet