Det Norske Akademis Ordbok

oppstemt

oppstemt 
adjektiv
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av oppstemme og stemme opp; se stemme
BETYDNING OG BRUK
1 
overført
 i høy stemning
; opprømt
; begeistret
 | motsatt nedstemt
SITATER
  • han var i opstemt humør og nynnede
     (Jonas Lie Gaa paa! 120 1882)
  • Sara, ivrig og opstemt, satte ham ind i alt
     (Jonas Lie Gaa paa! 333 1882)
  • hun kunne være livlig, ivrig, oppstemt
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 16 1988)
2 
overført, sjelden, om mine, uttrykk, stemning
 høytidelig
SITATER
  • han havde den opstemte, værdige fadermine, der helt indser øjeblikkets betydning
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 205 1883)
  • han hørtes ut som en oppstemt poet hver gang han sa navnet hennes
     (Morten Jørgensen Sennepslegionen 171 1987)