Det Norske Akademis Ordbok

nykke

nykke 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen; nykken, nykker
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
nykken
ubestemt form flertall
nykker
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ny`k:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk nuck, nucke, jf. tysk dialekt Nucke, Nücke
BETYDNING OG BRUK
(uforutsigbart) påfunn
; (uforutsigbar) egenhet som kan skape vanskeligheter
; lune
SITATER
  • De burde ikke sætte barnet slige nykker i hodet
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 19 1877)
  • det var hans pligt som ægtemand ikke at føje mig i nykker og luner
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 34 1879)
  • dialektalt
     
    hvad kunde det være for en nøkke, hesten havde?
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 91 1883)
  • vennerne faar nykker
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 88)
     | blir upålitelige, svikter
  • hvorfor hadde han ikke banket nykkene ut av henne i starten?
     (Jan Wiese Kvinnen som kledte seg naken for sin elskede 103 1990)
  • hva var dette for slags dramatiske nykker?
     (Finn Carling Gepardene 48 1998)