Det Norske Akademis Ordbok

møye

Likt stavede oppslagsord
møye 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; møyen, møyer
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
møyen
ubestemt form flertall
møyer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[møi`ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk moie, moige, moge; jf. tysk Mühe; jf. også møde
BETYDNING OG BRUK
litterært
 anstrengelse
; strev
; besvær
; bryderi
EKSEMPLER
  • det er spilt møye å snakke fornuft til ham
  • med stor møye og stort besvær fikk jeg spikeren ut
SITATER
  • jeg vil gjøre din møie stor i ditt svangerskap
     (1 Mos 3,16; 2011: tungt vil jeg gjøre ditt strev når du er med barn)
  • paa fjeldet vil jeg vandre og tage gangens møie let
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 111)
  • et formål, som er møjen og pengene værd
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 167)
  • skibet krænger stærkt, han tumler og har møje med at holde sig
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 196)
  • et gammelt klaver, som fruen med megen møje havde faat transporteret op til fjeldbygden
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 4 1883)
  • det havde kostet ham møie nok … at faa istand et fordelagtigt aarsopgjør
     (Alexander L. Kielland Fortuna 125 1884)
  • den, der talte, kunde hun trods al sin møje ikke forstå
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 349)
  • [Mozart] skaber som en gud, uden møie
     (Edvard Grieg Artikler og taler 148)
  • Severin havde møje for at bekjæmpe sin bevægelse
     (Amalie Skram Samlede Værker II 598)
  • hun møter alle møier med et «det gaar nok det ogsaa»
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 166 1919)
     | besværligheter, vanskeligheter
  • han hadde aldrig hat andet end sorg og møie av slegten sin
     (Sigrid Undset Kransen 103 1920)
  • politimennene hadde sin fulle møye med å ta ham med seg
     (Tiden 09.07.1948/2)
  • med den største møye samlet han seg til dette hjertelige «ha det bra» som en gest til denne kvinne han i årevis hadde levd tett innpå
     (Dag Solstad Genanse og verdighet 5–6 1994)